HOLBÆK TRÆSKIBSLAUG
Holbæk Træskibslaug består af lokale træskibe, de fleste er ældre damer med flere generationers sejlads under kølen. Nogle har tidligere været brugt til fragt, fiskeri eller lodsdrift, andre har en fortid i flåden eller marinehjemmeværnet.
De større træskibe ligger normalt ved kajen overfor Orø-færgen, de øvrige i Gamle Havn og i den gamle fiskerihavn. Her kan du møde skippere og medsejlere, som altid er parat til at fortælle om skibene og vise rundt om bord.
Holbæk Træskibslaug er en forening, hvor alle med interesse for de gamle både kan melde sig ind. Medlemmerne mødes hver tirsdag aften i klubhuset. Og hvis vejret er til det, smutter nogle af skibene ofte ud på en aftentur på fjorden, hvor interesserede medlemmer kan komme med.
Kontingentet er beskedent, og så kan man komme med til forskellige arrangementer i klubhuset ved Gamle Havn.
Holbæk Træskibslaug er blandt de største og mest aktive lokale træskibsforeninger i Danmark. Holbæk Træskibslaug er også medlem af den landsdækkende organisation Træskibs Sammenslutningen, hvis formål er at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug
Lørdag 22. marts 2025 kl. 10:00
Generalforsamling i Holbæk Træskibslaug
Generalforsamlingen afholdes i år i Kystliv.
OBS! Skibsejerne møde sammen dag kl. 9.30 i klubhuset og vælger deres repræsentant til bestyrelsen.
Se indkaldelse til generalforsamling og regnskab
Tirsdag d. 1. april 2025 kl. 18.30
Fællesspisning i klubhuset, chili con carne / sin carne
Pris 40 kr. betales på MobilePay nr. 22348
Tilmelding til Lene på galeasenvega@outlook.dk
CVR-nr. 36260173